Svedklinikken og en af vores patienter har haft besøg af TV2 Nyhederne, der ligesom os gerne vil udbrede kendskabet til hyperhidrose og de mange gener, der følger med sygdommen. Indslaget blev sendt den 1. august 2017.
Se et sammendrag af indslaget “Overdreven sved plager mange – nu bliver flere danskere behandlet” og læs den tilhørende artikel her.

Velkommen til Svedklinikken, Hidros Denmark ApS

Her på Svedklinikken hjælper vi mennesker, der lider af udtalt svedning/svedproblemer (hyperhidrose). Hyperhidrose er en arvelig sygdom, som rammer mere end 3 % af befolkningen. Problemet findes hos nogle bare ét sted på kroppen, f.eks. i armhulerne. Hos andre er problemet flere steder på kroppen, f.eks. armhuler, hænder og/eller fødder. I princippet kan man svede fra hele kroppen.

På Svedklinikken er vi specialister i behandling af hyperhidrose, og vi tilbyder behandling til alle, der lider af hyperhidrose, uanset om det er på ét sted eller over hele kroppen. Dem, der kommer til os på Svedklinikken, har først forsøgt behandling med aluminiumklorid. Hvis denne behandling har vist sig at være utilstrækkelig eller giver bivirkninger, så er vi klar til at hjælpe.

En behandling, som vi tilbyder mod overdreven svedtendens, er injektionsbehandling med Botulinumtoksin. Behandlingen kan benyttes over hele kroppen, og kan derfor benyttes netop det sted på kroppen, hvor du er plaget af hyperhidrose. Beslutningen træffes altid i samarbejde med én af vore specialistlæger.

En anden behandlingsmulighed, mod overdreven sved under armene, er MiraDry. På Svedklinikken tilbyder vi patienter MiraDry, som er den nyeste behandling for hyperhidrose i armhuler.

Personalet, der arbejder på Svedklinikken, har mange års erfaring i at behandle svedproblemer/hyperhidrose. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. De mest almindelige spørgsmål og svar findes allerede på vores hjemmeside.

Endnu en gang velkommen!

Carl Swartling, Ph.d, Speciallæge i hudsygdomme,
Medicinsk ansvarlig overlæge, Svedklinikken