Botulinumtoksin behandling

Behandling med Botulinumtoksin – For kraftig svedtendens!

Behandlingen kan anvendes forskellige steder på kroppen, bl.a. hoved, ansigt, arme, hænder, fødder, ryg, bryst og underliv.

Behandlingen med botulinumtoxin foregår ved indsprøjtning af stoffet botulinumtoksin i huden, der hvor man sveder. Når stoffet bliver sprøjtet ind, hæmmes sveddannelsen i svedkirtlerne, da medicinen forhindrer, at signalstofferne mellem nerver og svedkirtler frigives.

Effekten af behandlingen indtræder i løbet af nogle dage – i sjældne tilfælde op til 3 uger efter behandlingen. Effekten vil vare fra 3 til 12 måneder, og mindskes derefter lidt efter lidt over en periode, hvor man går fra tør til lidt efter lidt tiltagende svedtendens. De fleste behøver 1-2 behandlinger pr. år, men det kan variere meget fra person til person.

På Svedklinikken har vi mange års erfaring med behandling og forskning indenfor hyperhidrose. Vi forstår derfor, hvilke gener den voldsomme svedning medfører, og vil altid forsøge at rådgive og vejlede vores patienter bedst muligt.

Er du interesseret i behandling med botulinumtoksin, kan du læse meget mere om behandlingen og mulige bivirkninger i vores patientinformation.

Patientinformation om behandling med botulinumtoksin på dansk – læs mere her

Patientinformation om behandling med botulinumtoxin på svenska – läs mer här