Hyperhidrose

Hyperhidrose er udtalt svedning, der ikke er funktionel, og som påvirker patientens livskvalitet negativt. Desuden kan hyperhidrose inddeles i den primære (uklar årsag) og sekundære form (bagomliggende årsag). Inden der gives behandling mod hyperhidrose, er det vigtigt at konstatere en eventuel bagomliggende årsag.

Vigtige generelle forskelle mellem primær og sekundær hyperhidrose.

Primær Sekundær
 Arvelig? Ja Nej
 Generaliseret – Fokal? Fokal Generaliseret
 Asymmetrisk – Symmetrisk? Symmetrisk Asymmetrisk
 Tidlig – Sen debut? Tidlig Sen
 Kort – Lang varighed? Lang Kort
 Andre symptomer? Nej Ja

Primær hyperhidrose

Primær hyperhidrose er et arveligt betinget handicap, der rammer 0,6-2,8 % af befolkningen, og som indebærer overdreven svedning uden bagomliggende årsag. Som oftest kræver det ikke nogen blodprøvetagning, hvis patienten har en langvarig anamnese på bilateral fokal hyperhidrose fra hænder, fødder eller aksiller. Spørgsmål om arvelighed. Ofte ophører svedningen om natten. Generaliseret hyperhidrose kan også være arveligt og forekommer i så tilfælde tit på både overkroppen og i hovedbundent. Ved kort anamnese og generaliseret svedning skal man overveje sekundære årsager såsom medicin eller thyroideasygdom, se under sekundær hyperhidrose.
Hyperhidrose har en stærk negativ indflydelse på patientens livskvalitet, som er mere udtalt end hos mange med andre velkendte hudsygdomme, f.eks. eksem, psoriasis eller acne. Nedenfor beskrives primær hyperhidrose fra forskellige steder på kroppen.

Håndsved (palmar hyperhidrose)

Personer med håndsved er ligeså våde i håndfladen som efter håndvask, hvilket mange gange medfører en svært brugbar hånd. Den våde hånd ødelægger papirer i skolearbejdet for studerende, kortslutter elektriske kredsløb hos elektrikeren eller giver problemer med gribefunktionen hos håndværkeren. En våd hånd eller fod kan om vinteren forårsage kuldeproblemer, der i værste fald kan medføre forfrysninger. Det mest bekymrende for patienten med håndsved er imidlertid kontakten med andre mennesker. At hilse, holde i hånden, danse osv. bliver for mange stort set umuligt. De fleste hæmmes i deres hverdag med andre mennesker, og det fører undertiden til isolering og udelukkelse.

Armsved (aksillær hyperhidrose)

Personer med udtalt armsved får våde ringe under armene. Patienterne føler sig generet af og usoignerede på grund af deres armsved, hvilket medfører en undvigende adfærd med bl.a. et ændret bevægelsesmønster og behov for ekstra trøjer i skolen eller på arbejdet.

Fodsved (plantar hyperhidrose)

Personer med fodsved ødelægger deres sko. Den vedvarende fugt betyder en øget forekomst af infektioner, fremfor alt fodsvamp. Ved udtalt fodsved er der også en lugtproblematik.

Ansigssved og hovedbundssved (frontal hyperhidrose)

Sveden løber ned af ansigtet, som om man havde gennemført et stærkt anstrengende træningspas. Nogle af patienterne er nødsaget til at have pandebånd på for at kunne absorbere sveden fra hårgrænsen. Sveden kan dryppe ned på eksempelvis instrumenter, papirer eller ved samliv på partneren. Den salte sved kan forårsage sviende øjne. Mange gange ser det ud som om, at personer med hovedbundssved lige er kommet ud af brusebadet. Om vinteren kan sveden give forfrysninger, fordi man ofte sveder i hovedbunden, selv om det er minusgrader. Et andet stort problem, når der er synlige sveddråber i ansigtet, er, at personen forekommer at være usikker og presset.

Lyskensved (inguinal hyperhidrose)

Sved fra lysken, underlivet og mellem lårerne kan gøre undertøjet vådt, men også bukser og kjoler. Undertiden efterlader man synlige våde pletter på stole, når man rejser sig. Dette opleves som meget pinligt. En del personer med inguinal hyperhidrose har gået med ble og er blevet undersøgt for inkontinens.

Generaliseret sved (generaliseret hyperhidrose)

Personer med generaliseret hyperhidrose sveder fra store kropsflader, ofte hovedbund og overkrop i kombination. Foruden af stress stimuleres sveden ved lettere anstrengelse, f.eks ved at gå til bussen. Derfor skal man planlægge nøje for at undgå stressede situationer; køre til arbejde i god tid, tage kolde brusebade for ikke at eftersvede osv.

Sekundær hyperhidrose

Sekundær hyperhidrose bør udelukkes, når de svedende personer har kort anamnese, tegn på anden sygdom og generaliseret eller asymmetrisk svedning. Sekundær hyperhidrose kan groft inddeles på følgende måde:

Tumorer/infektioner/endokrin sygdom/medicin

Svedningerne er ofte generaliserede.

Anamnese og status indrettet efter epidemiologi (infektioner), B-symtom (tumorer/infektioner), lægemidler (antidepressiva, amfetaminpræparat, metadon osv.), endokrin sygdom.

Prøve efter anamnese og status. Det kan være nødvendigt at foretage endokrin screening med thyroideaprøver, U-katakolaminer, IgF 1 (akromegali) og for kønshormoner (mandligt/kvindeligt klimakterium).

Neurologisk sygdom

Svedningerne er ofte regionale og/eller asymmetriske. Et hyperhidrotisk område, f.eks. en ansigtshalvdel, betyder ofte, at den anden ansigtshalvdel er anhidrotisk. Dvs., at man kan se den neurologiske svedning som kompensatorisk, idet den modsatte side er tør! Undersøg altså altid begge sider, når patienter undersøges for asymmetrisk svedning.

Eksempler på sygdomme, som giver hyperhidrose ved neurologisk sygdom:

Perifær neuropati giver nedsat følelse og svedevne i arme og ben, men kan medføre kompensatorisk svedning på overkroppen og i hovedbunden.

Horners syndrom pga. sympatikusskade indebærer bl.a. anhidrose i den ene ansigtshalvdel, hvilket kan være ledsaget af kompensatorisk hyperhidrose i den anden halvdel. Harlequins syndrom er en anden betegnelse på samme tilstand, hvor man i stedet bider mærke i farveforskellen, hvor den sympatikusskadede side bliver hvid, og den anden side bliver rød ved anstrengelse. Udseendet kan i så tilfælde minde om en harlekin.

Freys syndrom opstår efter spytkirtelkirurgi, hvor fejlagtigt voksende parasympatiske spytkirtelfibre innerverer svedkirtlerne på kinden. Dette betyder, at når patienten spiser eller bare tænker på at spise, opstår der en kraftig svedning fra kinden.

Sympatektomi var almindeligt forekommende i 1990’erne i Sverige. Ved indikationer såsom palmar og aksillær hyperhidrose, rødme eller social fobi, brændes de torakale sympatiske ganglier endoskopisk. Kompensatorisk hyperhidrose udvikledes under brystvorterne hos et stort antal patienter 1-6 måneder efter sympatektomi.

Dermatologisk sygdom

En del hudsygdomme, f.eks. keratodermier eller pachonychia congenita, er forbundet med hyperhidrose. Desuden kan der rundt om visse lokale processer i huden, f.eks. som ved blue rubber bleb nevus-syndromet eller prætibial myxødem, udvikles fokal hyperhidrose. Et særligt tilfælde er idiopatisk unilateral fokal hyperhidrose, som indebærer et fokalt område enten i panden eller på oversiden af håndledene, hvor patienten får anfald af hyperhidrose med sveden løbende herfra. Histologisk kan man her se et ekkrint nevus, ekkrint angiomatøst hamartom eller helt indvendingsfri rutinehistologi.