Årsager til hyperhidrose

For de fleste, som lider af hyperhidrose, findes der ikke nogen anden årsag, end at det er arveligt betinget. Det er sandsynligvis flere gener (arveanlæg), der samvarierer og således forårsager hyperhidrose.

Det sympatiske nervesystem (“fight or flight”respons)

Patienter med hyperhidrose har ikke flere eller større svedkirtler end andre mennesker. Derimod reagerer en patient med flere nervesignaler til svedkirtlerne sammenlignet med kontrolpersoner på stimuli som smerte, varme, ophidselse, tv-kigning, telefonsamtale osv. De nerver, som går til svedkirtlerne, kaldes sympatiske og ikke-viljestyrede nerver. Disse sympatiske nerver kaldes undertiden også for “fight or flight”-nerver (kæmp eller flygt), og signalerne herfra er delvist et svar på stress. Det var og er vigtigt hurtigt at blive fugtig i håndflader og fodsåler for at opnå en god gribefunktion i stressede situationer. For vores forfædre kunne funktionen være livsvigtig ved angreb, at få hurtigt greb om stokken (“fight”) for at kæmpe eller lianen (“flight”) for at flygte. At arbejde med løft eller finmotorik i dag kan være nok så vanskeligt uden håndsved. Vi kan alle nikke genkendende til personer, som må slikke på fingerspidsen for at vende en side i avisen eller spytte i hænderne ved tovtrækning. Problemet for patienter med hyperhidrose er, at den udtalte sved ikke betyder en god gribefunktion – snarere tværtimod – den giver en våd og dårligere gribefunktion!

Sekundær hyperhidrose

Undertiden kan hyperhidrose være et symptom på en anden bagvedliggende sygdom, f.eks. et øget stofskifte. Andre gange kan hyperhidrose skyldes eller forværres af lægemidler. Hvis der findes en bagvedliggende årsag til lidelsen, kaldes det sekundær hyperhidrose. En beskrivelse af patientens lidelse kan ofte hurtigt udelukke sekundære årsager, nogle gange kræver det en blodprøvetagning eller anden supplerende undersøgelse.