Opdateret den 22. september 2026

Medicinsk gennemgået af Dr. Peter Svamo, ansvarlig læge

Ja, men sammenhængen går ofte den modsatte vej af, hvad folk tror. Her er, hvad der faktisk sker.

Træt af at svede for meget?

Svedklinikken behandler kun overdreven svedtendens. Første samtale med lægen er gratis og uforpligtende.

Book en tid Se priser

Hvad stress gør ved svedkirtlerne

Det sympatiske nervesystem styrer både stressreaktionen og svedkirtlerne. Bliver du nervøs, udløses en kaskade: puls op, blodkar i huden ændres, og svedkirtlerne aktiveres – især i armhuler, håndflader og fodsåler. Det er en ældgammel mekanisme, og den rammer alle.

Forskellen på almindelig nervesved og hyperhidrose

Alle sveder lidt før en præsentation. Ved hyperhidrose sker der noget andet: sveden er der også, når du ikke er nervøs – i et køligt mødelokale, mens du sidder stille og ser en kollega holde oplæg. Stressen forstærker den, men den skaber den ikke.

Den onde cirkel

Her kommer det vigtige. Rækkefølgen er typisk: du sveder → du bliver bekymret for, at det ses → bekymringen aktiverer nervesystemet → du sveder mere. Bekymringen er en konsekvens, ikke en årsag.

Det er derfor, mange patienter fortæller, at deres “nervøsitet på arbejdet” forsvandt, da sveden blev behandlet. Nervøsiteten handlede om sveden.

Hvad du kan gøre ved den psykiske del

Vejrtrækningsøvelser og regelmæssig motion dæmper det sympatiske nervesystem generelt. Har du social angst ud over sveden, har kognitiv adfærdsterapi god dokumentation. Det ene udelukker ikke det andet.

Hvad du kan gøre ved sveden

Botox-behandling af armhuler eller håndflader blokerer nervesignalet til svedkirtlerne i 4-9 måneder – også når du er stresset. Det bryder cirklen ved den ende, der er nemmest at gøre noget ved.

Når det er mere end sved

Fylder angsten i sig selv – også i situationer uden sved – så tal med din egen læge om det. Vi behandler sveden, ikke angsten, men de to hænger ofte sammen, og begge dele kan behandles.

Book en gratis telefonkonsultation.

Klar til at gøre noget ved svedet?

Vi behandler kun overdreven svedtendens. Book en gratis telefonkonsultation, så gennemgår lægen dit tilfælde.

Book en tid Se priser